
Børn to be wild SHOWS

"KLIMA FOR KIDS" Fra marts 2021
Det nye show tager klimaet under kærlig behandling: Vi skal have snakket lidt om det med bilkørsel, plastiksvineri, olie og benzin.
Det er som altid et humoristisk rockshow, men det handler om noget alvorligt, der måske bliver tid til at snakke om efter et aldeles underligt år med fokus på andre store problemer.
Således præsenterer vi med stolthed “cykel-potpourriet” med “Jeg er så glad for min cykel" og "Så ta'r vi cyklerne frem”. “Lyd-potpourriet”, hvor “Hjulene på bussen”, "Oles Nye Autobil”
samt “Petersen og Pallesen, og Poulsen og Piil” kædes sammen med citat fra “Enter-sandman" med Metallica.
Varighed: 43 minutter


"Du sagde "hulemand" og ikke "julemand"
"The Snow Must Go On": 2017, 2018, 2019, 2020, 2021....
Et fantastisk nyskrevet juleshow med krybbespillet opført som rockmusical, julesalmer med heavymetal/punk musikledsagelse for ikke at nævne det stort anlagte rockpourrie bestående af verdenskendte julerocksange. Det er festligt og rimeligt langt ude.
Varighed: 43 minutter
"Fars Weekend" 2019 til juni 2020
Hvad er en ”fars weekend”?
Den er fuldkommen lige så grænseløs som hjemme hos mor; man må bare ikke sige det til nogen. Hos far må man ALT: Spille PS4 til klokken 3 om natten, drikke 2 liter cola, se film ad libitum, indtage uanede mængder fastfood… og når far så endelig kommer hjem fra sin nye kæreste, er det blevet søndag, og man afleveres hos mor, der heller ikke har tid. Børn to be wild er et underholdende og rigtigt rockshow, hvor både børn og voksne synger, danser, griner og spiller på musikernes instrumenter. Hos os hedder den 365/365, og man kan ikke stemmes hjem.
Varighed: 43 minutter

"Rockmusikkens Historie" 2016-2018
100 års rockmusik fra blues, rock 'n' roll, over hippie, heavy metal og hårdfør moderne stem-hjem musik. Vi præsenterer som altid også hjemmegjorte sange på et leje af verdenshits. Showet havde premiere mart 2016, og har gået sin sejrsgang over landet lige siden. Vi tilbyder desværre ikke dette show for tiden.
Varighed: 45 minutter
Allan Tchicaja viser hvordan man gør
